ADHD Coaching

Folk med ADHD har som oftest problemer af vidt forskellig karakter.

På denne side gennemgår jeg nogle af de forskellige problemstillinger, som folk med ADHD har, - og hvordan ADHD Coaching kan give et anderledes perspektiv og/eller en helt anden tilgang til disse udfordringer.






Mentale strategier for fokus

Nogle folk med ADHD er gode til at fokusere og til at koncentrere sig, og er bare lige så gode til ofte at skifte fokus. Den mentale strategi for at fokusere er således på plads, men fokus flyttes hele tiden væk, og videre til noget andet. Det opleves som manglende fokus og som at være distraheret, og kan med fordel suppleres med en mental strategi for, hvordan man fastholder dette fokus ved at prioritere og fravælge nogle af alle de input, der giver mulighed for distraktion. Når denne evne er blevet optrænet og faldet på plads, frigiver det en masse energi til at være meget fokuseret om én ting ad gangen.

Andre oplever, at der nærmest er huller i tiden: At uhensigtsmæssig adfærd er blevet automatiseret, og at det ikke umiddelbart er muligt at ændre på den, eller som en 11-årig dreng udtrykte det: ”Først sad jeg og skrev, og så gik jeg rundt i klassen.”

Da denne oplevelse blev afkodet til en model over, hvad der foregår i hovedet og kroppen, viste modellen sig at være:

”Jeg sad og skrev, så kunne jeg ikke helt finde ud af det, så begyndte jeg at kede mig, så kiggede jeg rundt, så så jeg, at de andre lavede noget, der så sjovt ud, så fór en ubehagelig fornemmelse gennem kroppen og ned i benet, som gjorde, at jeg blev nødt til at rejse mig op, og så gik jeg rundt i klassen.”

Når sådan en dreng opdager og får sat ord på alle de processer, der foregår inden i ham, giver det ham mulighed for at forandre tingene. Det giver mulighed for at forandre adfærden, allerede inden den udtrykker sig i fysisk handling. I dette tilfælde valgte drengen at forandre på, at han kedede sig, når der var noget, han ikke var god til.

Da han forandrede sin tankegang, kunne han sidde og hygge sig alene og nåede ikke længere til det punkt, hvor han tidligere havde siddet og kigget rundt. Siden har han ikke haft behov for at gå rundt i klassen.






NLP som indlæringsværktøj

Nogle har problemer med at overskue tid og opgaver. Det kan være fordi hjernen simpelthen ikke har lært at gøre disse ting på samme måde, som andre har lært det. Denne læringsproces kan ved hjælp af NLP-teknikker accelereres på samme måde, som når en idrætsudøver mentaltræner en bestemt bevægelse i hovedet adskillige gange, inden han går ud og laver den.

Hjernen har behov for at opdage, hvordan en ”mental kalender” kan hjælpe med til at få overblik over en opgave, over en dag eller over de ting, som skal med, når man skal hjemmefra. Bliver dette lært i en bevidst proces kan underbevidstheden stille og roligt overtage opgaven, indtil man ikke behøver at bruge energi på at tænke over det, akkurat som da man lærte at køre på cykel eller lærte at spise med kniv og gaffel.

En del både børn og voksne med ADHD har problemer med stavningen. Som oftest har de det, der hedder en auditiv stavestrategi, hvilket vil sige de prøver at stave ved at gentage ordet inde i hovedet i stedet for at se det for deres indre blik. Det er svært at bruge en auditiv stavestrategi med det danske sprog, og man kommer både til at stave og læse langsomt og lave en del fejl. Når man i stedet lærer en visuel stavestrategi, hvor man kan se ordene for sit indre blik, så bliver det lettere både at læse, stave og huske ordene.

Nærvær og konstruktiv selvkritik

Andre personer oplever, at de ”falder ud” og ikke rigtigt er tilstede. Måske oplever de, at de lukker sig inde i en glasklokke, eller at de kobler fra på en eller anden måde. Ofte er dette resultatet af en form for selvbeskyttelsesmekanik, der aktiveres lidt for tit. Nogle gange kan det opleves som en lettelse bare at lukke ned for tanker, følelser og sanser, så det hele ikke er så ubehageligt. Det har så ofte den uheldige bivirkning, at man også kommer til at lukke af for alle de positive tanker, følelser og oplevelser. Dermed kan man blive fanget i et negativt loop, der bekræfter sig selv og gør det svært at åbne op for verden igen.

Denne form for mental strategi er ofte gemt af vejen igennem automatiseret adfærd, man ikke føler sig som herre over. Her går coachingen ud på at trække det givne mønster frem i bevidstheden og finde ud af at ændre strategien, så det bliver lettere at være tilstede.

Som det sidste skal nævnes alle de negative tanker, som kører rundt i hovedet på mange folk med ADHD. Får man vendt negativ selvkritik til konstruktiv selvkritik, slipper man for den stadige strøm af negative, dystre og til tider selvhadske tanker.

Selvkritikken kan være gemt godt af vejen og manifestere sig gennem fysisk udmatning, træthed, manglende overblik, for det nytter jo alligevel ikke noget.

I sådanne tilfælde går coachingen ud på at få de negative tanker ud af hovedet og forandre den negative selvkritik med det mål, at dårlige oplevelser og udfordringer bliver brugt konstruktivt til at undgå en gentagelse af mønstret, næste gang man står i situationen.

Som hukommelsen bliver bedre og læringsstrategierne begynder at falde på plads, stiger selvværdet støt og roligt.

ADHD Coaching processen

Den første session går typisk med at skabe et overblik over de forskellige områder, der skal arbejdes med gennem processen. Igennem de næste sessioner fokuseres der på de problemer som er vigtigst for den ADHD ramte. Det kunne eksempelvis være:

Forløbet justeres løbende i forhold til den enkelte klients svagheder, styrker og egne ønsker i forhold til, hvad der er vigtigt i vedkommendes liv.

Børn og voksne har vidt forskellige behov undervejs i processen, og der tages naturligvis højde for dette undervejs i forløbet.

For børn og unge er der stærkt fokus på at få meget grundlæggende strategier på plads, så barnet hurtigst muligt kan blive velfungerende i skolen og i det sociale liv.

For unge og voksne skal de grundlæggende strategier også på plads inden der arbejdes videre med avancerede teknikker, tidsstruktur, at fastholde fokus - og ikke mindst at overvinde negative forestillinger om egne evner og muligheder.

Læs mere om ADHD Coaching og andre ADHD Coaches hér.

Ring til Anders på mobil 26.24.22.20 for yderligere informationer om hvordan han som NLP Coach arbejder med ADHD - og hvad han kan gøre for dig eller dit barn.