Press "Enter" to skip to content

Dimseting til ADHD: Fidget Cube eller Spinner eller noget helt andet?

Det er normalt for børn (og voksne) med diagnosen ADHD at dimse og være rastløse. Det kommer til udtryk ved at folk klikker med kuglepenne, har benene i bevægelse hele tiden, kigger rundt, piller i ting, etc.

Det kan være enormt forstyrrende for andre, så tidligere fik børn at vide, at de skulle sidde stille. I dag – i de mere progressive klasseværelser – får børnene lov til at dimse.

Mange rapporterer at de faktisk bedre kan koncentrere sig, når de sidder med noget, de kan dimse med.

Det er endda bekræftet af forskere fra bl.a. University of Mississippi Medical Center i USA. Forskere fandt ud af, at når elever med diagnosen ADHD blev bedt om at udføre en opgave, der involverede arbejdshukommelse og -organisation, kunne de, der fik lov til at bevæge sige eller dimse, klare betydeligt bedre end dem, der blev bedt om at sidde og være stille. Omvendt klarede børn uden diagnosen ADHD sig bedre, når de sad stille, men værre, når de flyttede rundt.

Derfra handler det så om at hjælpe børnene til at dimse på en måde, så de ikke forstyrrer de andre – og får det optimale ud af dimsetingen. Den skal kunne dimse uden at være så meget et legetøj, som bringer fokus væk fra skolearbejdet…

Dimseting til ADHD

For år tilbage kom de første Tangles som mange børn har dimset med i skolen. Der er kommet andre dimseting, og nogle af dem kan købes i ADHD foreningens webshop.

Fidget Cube

Sidste år opstod der så et nyt fænomen – dimsetingen over alle dimseting: Fidget Cube fra Antsy Labs blev en af de mest crowdfundede ting på Kickstarter sidste år. 154.000 mennesker købte Fidget Cube for $6.5 millioner. Behovet er stort derude.

Fidget Cube har 6 sider, hvor hver side har en slags dimseting, så det er lige som at have 6 dimseting på sig, så man hele tiden kan finde nyt at tage sig til og holde hænderne i gang med. Den er så godt som lydløs, omend nogle af knapperne laver klikkelyde.