Filosofi
Som NLP coach er der kun ét korrekt udgangspunkt for coaching - nemlig klientens. Klienten er eksperten på sit eget liv og på sine egne problemer, og jeg betragter altid klienten som ressourcefuld, kreativ og menneskeligt hel.
NLP coachen har en række værktøjer og metoder som, sammen med en grundlæggende forståelse af menneskers måde at strukturere og håndtere information på, giver adgang til at frigøre klientens potentiale for indre ro og glæde. Disse værktøjer er meget kraftige og skal bruges med omtanke og med respekt, og jeg sikrer mig altid at mine klienter har mulighed for at reflektere over og er indforståede med den forandring, som sker i dem under coachingen.
For at sikre at mine egne problemer og forståelse af virkeligheden ikke spiller en rolle i coachingen er jeg selv i fortsat supervision og modtager egen-coaching. Dette giver en fortsat personlig udvikling og en kontinuert sparring i forhold til NLP værktøjerne og deres korrekte brug.
Jeg tror på det gode i ethvert menneske, og jeg ved at jeg med coaching kan hjælpe mennesker omkring mig til at blive mere tilstede i deres liv, og at jeg ved at hjælpe folk af med deres problemer og dårligdomme gør verden til et bedre sted for os alle sammen.
Etiske retningslinier
De etiske retningslinier nedenfor er inspireret af International Coaching Federations etiske retningslinier.
1. Da klienten er ressourcefuld, kreativ og hel, er det coachens ansvar at sikre at løsningen på klientens udfordringer og problemer kun tager udgangspunkt i disse, og at klienten selv generer sine løsninger, der passer perfekt til hende/ham.
2. Coachen skal løbende sikre at klienten ønsker og dermed tager eget-ansvar for implementeringen af nye løsninger og strategier.
3. Coachen står til rådighed for klienten, og sikrer med sin opførsel at klienten føler sig mødt med sine problemer.
Som coach:
- vil jeg sikre at der bliver sat klare og sikre rammer for coach situationen.
- vil jeg lave klare aftaler med mine klienter og honorere alle aftaler, der er lavet mellem mine klienter og undertegnede i det professionelle coach forhold.
- vil jeg sikre at mine klienter, inden eller til den første session, forstår hvad coaching er, at der arbejdes under fortrolighed, hvilken pris der er aftalt og andre aftaler omkring coachingen.
- vil jeg præcist og sandfærdigt beskrive mine kvalifikationer, ekspertise og erfaring som coach.
- vil jeg ikke med forsæt mislede eller komme med falske påstande om hvad mine klienter vil få ud af coaching processen eller fra mig som deres coach.
- vil jeg ikke give mine klienter eller fremtidige klienter information, som jeg ved eller tror er forkert.
- vil jeg ikke bevidst udnytte noget aspekt af coach-klient forholdet til min personlige, professionelle eller økonomiske fordel.
- vil jeg respektere en klients ret til at afslutte coachingen på ethvert tidspunkt under processen. Jeg vil være opmærksom på indikationer på at klienten ikke længere får noget ud af sin coaching.
- vil jeg, hvis jeg tror at klienten vil blive bedre coachet af en anden coach eller behandler, opfordre klienten til at skifte til denne.
- vil jeg underrette de rette myndigheder, hvis en klient afslører at have til hensigt at gøre skade på eller være til fare for sig selv eller andre.
- vil jeg respektere fortroligheden af min klient's information, undtagen hvor klienten har tilkendegivet dette eller hvis loven kræver det.
- vil jeg kun frigive klienters navne eller cases med udtrykkeligt samtykke fra klienten.
- vil jeg kun videregive information om coaching til en anden betaler med udtrykkeligt samtykke fra den coachede klient.
- vil jeg forsøge at undgå interessekonflikter mellem mine interesser og mine klienters interesser.
- vil jeg, når en interessekonflikt eller muligheden for en interessekonflikt opstår, åbent fortælle dette og diskutere med min klient, hvordan konflikten skal undgås eller håndteres.
- vil jeg åbent fortælle min klient, hvilken kompensation jeg måtte få for at sende klienten videre til andre coaches, behandlere e.l.