Forskning
Lad mig først understrege: Der er endnu ikke lavet forskning, der beviser at NLP Coaching af ADHD ramte har en givende effekt.
Der er lavet masser af forskning omkring ADHD. Hvis du er interesseret i denne, så vil et godt sted at starte være at læse "Om børn og unge med ADHD" af Dorte Damm og Per Hove Thomsen. Tjek den referenceliste der er deri og få dig et lånerkort til biblioteket. Der er også adskillige folk på ADHD foreningens hjemmesides diskussionsforum, der med glæde vil dirigere dig i retning af den relevante forskning.
Alternativt indeholder Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskabs Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD en liste med 299 referencer til forskning inden for ADHD området.
En stor del af den traditionelle forskning omkring ADHD understøtter det paradigme, der erklærer ADHD er en klinisk psykiatrisk lidelse.
Den forskning, som jeg henviser til hér, er forskning der har inspireret mig til at tro på at der kan gøres en forskel på området ADHD, - at det er muligt at gøre mere, ved at gøre noget andet end det, der bliver gjort allerede. Nogle vil ikke være enige med mig i, at der kan skabes en forbindelse. Andre vil finde det spændende med alternative tilgange til området. Det vil jeg lade dig selv afgøre.
Jeffrey Schwartz og hjernens evne til at forandre sig
Den amerikansk læge og neuro-psykiater, Jeffrey M. Schwartz har gennem mere end 20 år arbejdet med folk med OCD. Folk med OCD har en forhøjet aktivitet i de samme områder af hjernen, som folk med ADHD.
OCD og ADHD er naturligvis ganske forskellige, så Schwartz' studier er interessante i deres overordnede konklusion.
I bogen The Mind and the Brain fra 2002 opsummerer han andres og sin egen forskning - og bogen er et klart brud med en forståelse, som man i mange kredse fortsat er tilhænger af. Schwartz dokumenterer hvordan man i 1990'erne har fundet at hjernen gennem hele livet kan forandre sig i meget stor udstrækning. Altså at vi selv kan skabe forandringer i vores hjerne gennem det, der kaldes neuro-plasticitet.
Hans arbejde med en gruppe OCD patienter viser ved hjælp af PET scanninger, at det område af hjernen - frontallappen - der har abnormal aktivitet hos OCD ramte, på blot ti uger med såkaldt Mindfullness træning kan blive næsten normal igen.
Altså at den hjerneskade, som man antog var skyld i OCD'en, ikke længere kan måles med stor signifikans i scanningerne.
Samtidig er patienterne blevet fri af hovedparten af deres OCD problemer.
Bogen henviser til artiklen: Schwartz, J.M., Stoessel, P.W., Baxter, L.R., et al. 1996. Systematic changes in cerebral glucose metabolic rate after successful behavior modification treatment of obsessive-compulsive disorder. Archives of General Psychiatry, 53, pp. 109-113.
Både inden for OCD-kredse og ADHD-kredse siges det, at de ramte har en skade i hjernen, der er skyld i problemerne. Schwartz siger at den del af hjernen, der har opført sig abnormalt, har mulighed for at blive nogenlunde normal igen.
Dermed blev Schwartz' videnskabelige arbejde den inspiration, der gjorde at jeg for et år siden begyndte at arbejde med ADHD ramte.
Jeffrey Schwartz' metoder er taget i anvendelse i udlandet, dog kun i meget lille omfang i Danmark. Den engelske OCD
forening illustrerer hans metode på deres side:
OCD-UK - Schwartz Four Steps to Freedom
På YouTube kan man finde et interview med Schwartz lavet af den engelske læge Dr Robert Lefever.
OCD & Addiction Part 1
OCD & Addiction Part 2
Forskning om NLP og sundhed
Mængden af studier af NLP's effekt på vores helbred er desværre stærkt begrænsede.
Den amerikanske organisation Institute for the Advanced Studies of Health (IASH) begyndte i 2006 arbejdet med at få NLP gjort videnskabeligt bevist og integreret i mainstream forskning og behandling. Dette blev til NLP Research and Recognition Project der i første omgang arbejder på at bevise effekten af NLP terapi på hjemvendte krigsveteraner fra Irak med Post Traumatic Stress Disorder.
Institute for the Advanced Studies of Health
NLP Research & Recognition Project
Herhjemme har læge Jørgen Lund i 1993, i samarbejde med NLP terapeut Hanne Lund og en syv andre læger, lavet et studie af effekten af NLP terapi på folk med astma. Studiet dækker et års arbejde med 46 patienter, hvor 30 modtog i gennemsnit 13 timers NLP terapi, og hvor de sidste 16 var i en kontrolgruppe. Der blev kun arbejdet med objektivt målelige resultater - lungekapacitet, medicinforbrug, akutindlæggelser, etc.
Resultaterne var entydige. Lungekapaciteten blandt interventionsgruppen steg markant, mens medicinforbruget aftog markant.
Kopi af rapporten fremsendes ved anmodning.
Den absolut bedste bog om NLP og sundhed er skrevet af Ian McDermott & Joseph O'Connor og hedder: "Vejen til et bedre helbred - med NLP". Den er udsolgt på dansk, men kan fortsat findes på bibliotekerne og på engelsk.
Forskning om NLP
Den amerikanske organisation Institute for the Advanced Studies of Health (IASH) begyndte i 2006 arbejdet med at få NLP gjort videnskabeligt bevist og integreret i mainstream forskning og behandling. Dette blev til NLP Research and Recognition Project
Institute for the Advanced Studies of Health
NLP Research & Recognition Project
Universitet i Surrey i England har startet et storstilet projekt omkring NLP og Læring - og afholder konference om forskning i NLP.
Neuro Linguistic Programming and Learning
The First International Neuro-Linguistic Programming Research Conference
Der er blevet lavet en række mere eller mindre videnskabelige studier af NLP og af effekten af NLP. Nogle udmærkede er der imellem, og ganske mange overholder desværre ikke videnskabelige standarder og/eller forståelsen af NLP er ikke til stede hos forskerne.
Inspiritive - australsk database 193 artikler om NLP
NLP Community - tysk database mere end 200 artikler om NLP
Amazon lister over 7500 bøger om NLP, hvoraf de 1220 er indenfor "Health, Mind & Body" og 1173 er indenfor "Medicine".
Et godt sted at starte, hvis man er interesseret i NLP, kunne være at købe eller låne Richard Bandlers "Brug din hjerne til en forandring".