Random header image... Refresh for more!

Klient udtalelser

 

“De studerende har genvundet modet på studiet, fået mere styr på opgaver og tidsrammer, og oplever generelt en bedre og mere positiv hverdag på skolen.”

Danmarks Designskole har de sidste to år brugt Anders Rønnau som coach til studerende med diagnosen ADHD.
De studerende har genvundet modet på studiet, fået mere styr på opgaver og tidsrammer, og oplever generelt en bedre og mere positiv hverdag på skolen.
Når vi henviser studerende til Anders, er det betryggende at vide, at Anders har indsigt i ADHD og er levende interesseret i at støtte mennesker med diagnosen ADHD. Efter at have benyttet Anders i de sidste to år, ved vi, at timerne hos Anders gør en forskel. De studerende er glade for og helt trygge ved Anders.
- Tine Elten, Studievejleder og vejleder i Specialpædagogisk Støtte.

“Hvor han før følte sig kontrolleret af sine tanker og impulser, har vores søn nu en grundlæggende forståelse af at kontrollen ligger hos ham selv.”

Efter en opslidende udredning i det børnepsykiatriske system har det været en befrielse at komme hos Anders Rønnau. Her bliver vores søn ikke betragtet som patient og der bliver ikke stillet spørgsmåltegn ved forældrenes dømmekraft. I stedet bliver vi mødt som ligeværdige mennesker der har brug for hjælp.
Anders fangede straks den ekspert-trætte 8-åriges tillid, og de har gennemført en række systemiske samtaler på et niveau jeg ikke troede ville være muligt. Hvor han før følte sig kontrolleret af sine tanker og impulser, har vores søn nu en grundlæggende forståelse af at kontrollen ligger hos ham selv. Det er det bedste fundament vi kunne ønske os, og jeg kan varmt anbefale Anders.

“Efter at have brugt Anders som coach, er jeg blevet meget bedre til at fokusere og være tilstede…”

“Anders har først og fremmest givet mig værktøjer til at tackle distraktion og glemsomhed som følge af ADHD.
Da jeg startede hos Anders, følte jeg, at jeg brugte 50% af mit liv på at lede efter ting, jeg havde forlagt i et distræt øjeblik.
Efter at have brugt Anders som coach, er jeg blevet meget bedre til at fokusere og være tilstede, uanset om det er på jobbet eller i privatlivet. Jeg kan klart anbefale Anders som coach. “

“Besøgene hos Anders Rønnau har været mere effektive, end alt hvad jeg ellers har været til af psykologer + psykiatere…”

“Det er simpelthen noget af det bedste der er sket mig ! Jeg er (langsomt men effektivt) begyndt at få styr på det indre mentale kaos, dårlige handlemønstre osv, og lærer forskellige studieteknikker.
Jeg har gået hos ham 2 timer én gang om ugen, og det har det har gjort en kæmpe forskel i hele min måde at tænke på. De 30 timer hos ham har virkelig rykket mig meget, og jeg bliver ikke så nemt slået ud og tænker meget mere positivt generelt.”

“Jeg vil vove at påstå at besøgene hos Anders Rønnau har været mere effektive, end alt hvad jeg ellers har været til af psykologer + psykiatere og kan virkelig anbefale ham til alle !
Han er hverken psykiater eller psykolog, men coach.”