Random header image... Refresh for more!

Priser

Hyppige spørgsmål

Nedenfor er der svar på nogle af de spørgsmål, som mine klienter typisk har, når de henvender sig.

Hvad skal der ske?
Hvad koster det?
Er det noget for mig?

Har du yderligere spørgsmål eller har brug for yderligere afklaring er du velkommen til at kontakte mig direkte.

Personlig coaching – hvad skal der ske?

Coaching er en dialogform, hvor coachen stiller en række spørgsmål, der afklarer problemstillingen og ønskerne for forandring hos den coachede.

Coachingen er meget målorienteret, hvilket giver et godt drive i forhold til at skabe forandringer.

Gennem afklaring af mentale strategier og mønstre bliver det muligt at forandre dem, og hér hjælper det at have et konkret mål at arbejde hen mod.

Al coaching foregår i fortrolighed mellem coachen og den coachede – uanset om det er dig eller din arbejdsgiver, der betaler.

Coach sessionen tager en time.

Personlig coaching – hvad koster det?

En coach session koster 960,- (inkl. moms).

Hvis du eller dit barn har behov for 10 coaching sessioner, så koster det 8.800,- (inkl. moms), og hvis du vil starte ud med en mindre pakke, så koster et forløb på fire sessioner 3.650,-.

En coach session varer en time.

En stor del af mine klienter får betalt deres coaching forløb af deres kommune/socialrådgiver. Det sker ved at kommunen betaler for et kursus, hvor du er den eneste kursist. Hvis du vil søge din kommune om støtte til at blive coachet, så læs hér om ADHD Kursus, hvor du finder kursusmateriale og et forslag til en ansøgning, så dit arbejde blive minimalt.

Hvis din kommune, virksomhed eller arbejdsgiver betaler for dig koster en session også 960,- (inkl. moms) eller 8.800,- (inkl. moms) for 10 sessioner. Sidstnævnte inkluderer også en udtalelse fra mig til din sagsrådgiver om forløbet.

Personlig coaching – er det noget for mig?

Alle kan modtage personlig coaching. Jeg har coachet folk fra mange forskellige brancher og med alle mulige forskellige livsforløb. Det kan være relativt ressourcestærke folk, der har problemer som de har behov for at tackle eller komme ud over, så de kan fortsætte deres personlige udvikling eller bare finde ro med sig selv i dagligdag, forhold, job og liv i øvrigt. Eller det kan være folk, der har mange problemer og har behov for at forandre deres liv i stor grad, – som mange med diagnosen ADHD har det.

Jeg ved sjældent på forhånd, hvilken problemstilling min klient vil tale om, når han/hun kommer til mig. På siden om ADHD Coaching kan du se nogle af de forskellige problemstillinger, jeg arbejder med i forbindelse med ADHD. Og på min anden hjemmeside om personlig coaching kan du læse mere om nogle af de andre typiske emner, jeg hjælper folk igennem.

Du er mere end velkommen til at kontakte mig direkte for at finde ud af om coaching er noget for dig.

Jeg har arbejdet en del med børn ned til omkring 7 år. I alderen mellem 7 og 12 er barnet ikke altid helt udviklingsmæssigt klar til coaching processen. Derfor sidder der altid en forælder med, der kan sikre at familiens værdier hele tiden holdes for øje.

Kontakt mig hvis du vil høre mere om mulighederne for coaching af dit barn.

Jeg har meget gode erfaringer med at arbejde med folk, der har fået deres problemer arbejdet godt igennem hos en psykolog. Når problemet er kommet godt ud fra livet, kan det være yderst givtigt at få arbejdet med alle de mentale konstruktioner, der gør det svært at komme videre med problemerne. At få defineret sig selv i positive termer og endegyldigt at få lagt tingene bag sig giver for mange et enormt boost i forhold til at komme videre i livet.

Jeg er som udgangspunkt ikke uddannet til at håndtere store traumer som misbrug, incest, osv. Og jeg er stødt på det hele i mit arbejde, så jeg kan hjælpe dig til at finde ud af, hvorvidt du har brug for coaching eller psykologhjælp. Hvis du er i tvivl, så ring til mig og lad mig høre, hvad der er på spil. Jeg vil gerne hjælpe dig med at vurdere din sag.

Hvis du allerede er i forløb hos en psykolog hvor du arbejder med store traumer, så kan vi sagtens arbejde med alle de andre ting sideløbende. Hvis du allerede har afsluttet samtaler med din psykolog, så kontakt mig endelig, så vi kan komme igang.

Når du har læst om mig hér, og du føler dig tryg ved at bruge mig som coach, så er du mere end velkommen til at kontakte mig, så vi kan komme igang med at skabe forandringer i dit liv.